Suppekuren

Suppekur, slankesuppe, kålsuppe er bare nogle af de navne denne diæt har fået. Diæten går ud på at man følger et ugeskema, hvor man spiser slankesuppen hver dag. Man kan spise så meget man vil af suppen og det er vigtigt at man indtager rigelige mængder af den hver dag da man ikke skal gå og være sulten. Det siges at suppen gør at man øger sin forbrænding og jo mere man spiser af den jo mere forbrænder man. Det siges tilmed at diæten renser kroppen fra uønskede stoffer – såkaldte toksiner.

Man kan gå flere kilo ned på en uge hvis man følger denne diæt. Det er omdiskuteret hvorvidt det er fedt man forbrænder eller om det er væske og muskler man taber i vægt. Det er en god diæt for dem som vil gå hurtigt ned i vægt til f.eks. et bryllup eller for den som vil komme i gang med at gå ned i vægt. Det er vigtigt at man efter en afsluttet kur ikke går tilbage til de samme kostvaner som inden diæten, men at man spiser sundt og motionerer.

Det er ikke ualmindeligt at man bliver træt i løbet af ugen, så det kan være godt at være forberedt på dette. Man kan også opleve lidt problemer med hovedpine. Rådfør dig med din læge eller en diætist hvis du føler dig usikker.

Opskrift på slankesuppe:

1 hvidkålshoved.
2 dåser hakkede tomater.
2 løg.
1 grøn peber.
2 selleristænger.
3 gulerødder.
1-2 bouillonterninger.
Vand.

Krydderier som karry, paprika, chili eller forskellige urtekrydderier.

Skær grøntsagerne i grove tern og kom dem i en gryde. Hæld de hakkede tomater i og fyld op med vand til grøntsagerne er helt dækkede. Kom så bouillonterningerne i.

Kog suppen op og lad det koge til grøntsagerne er bløde. Krydder evt. med nogle af de ovenstående krydderier. Du skal ikke blende suppen.

Ugeskema:

Dag 1: Denne dag må du foruden suppen spise så meget frugt som du vil. Undgå bananer.

Dag 2: I dag er det grøntsager som gælder. Spis alle de grøntsager du vil, men undgå majs, bønner, ærter, og kartofler. Det går fint med både kogte og rå grøntsager. Husk at spise rigelige mængder suppe.

Dag 3: Denne dag er en kombination af dag 1 og dag 2. Det vil sige at du foruden suppen også kan spise alle de frugter og grøntsager du vil. Undgå stadig at spise bananer, majs, bønner, ærter og kartofler.

Dag 4: I dag får du lov til at spise bananer. Spis 5-6 bananer og masser af suppe. Du får i dag tilmed lov til at drikke så meget skummetmælk som du vil.

Dag 5: 5 tomater og 350 g valgfrit oksekød (uden fedt) er det som du får lov til at spise i dag udover suppen.

Dag 6: Udover suppen kan du i dag spise kogt hvid fisk eller oksekød og grøntsager i frie mængder. Det er dog vigtigt at du får rigeligt med suppe selvom du spiser fisk, kød og grøntsager da dette opretholder forbrændingen. Forsøg at undgå de samme grøntsager som du skulle undgå dag 2.

Dag 7: Dagens menu står på suppe, brune ris og grøntsager (undgå stadig de samme grøntsager som på dag 2). Foruden dette kan du drikke te, kaffe og usødet saft.

Husk at drikke en masse vand i ugens løb.

Held og lykke med dit vægttab.

4 tanker om "Suppekuren"

  1. Hejsa. Skal suppen erstatte alle måltider, eller er morgenmaden “valgfri”? Jeg spiser som regel en stor portion grovvalsede havregryn med skummetmælk og 1½ stk. sukker.

  2. Hej Charlotte

    Meningen med kuren er at man kun skal spise det som står ud for hver dag og ikke andet. Hvis det føles helt uoverskueligt så kan du jo altid prøve med din egen variant af kuren hvor du spiser dine havregryn til morgenmad og så følger kuren resten af dagen. Det kan dog påvirke resultatet en smule.

Skriv et svar til charlotte schultz Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>